Del 3/5: En Muffin i dag er mere værd end en Muffin i morgen.

Mennesker synes at foretrække nutidig nydelse frem for fremtidig nydelse. Et evolutionært overlevelsesinstinkt fra en tid, hvor vi levede livet fra dag til dag. Som nomadefolk vandrede vi rundt i søgen efter føde og spiste alt, hvad vi kunne finde, stort set med det samme. Vi var ikke i stand til at konservere mad, ville ikke risikere at andre kom forbi og spiste det for snuden af os og var samtidig på en primært grøn kost, som var fattig på næring og krævede konstant indtagelse af føde. Ideen om at planlægge tilværelsen ved fx. at gemme mad til senere indtagelse var fjern for os og underlagt en alt for stor risiko. Derfor er det indgroet i vores natur, at vi slår til med det samme.

Den økonomiske beskrivelse af dette fænomen er det, vi kalder ‘tidsværdien af penge’. I daglig tale er det populært at sige, at renten er ’prisen’ på penge, men det er faktisk forkert. Renten er ’prisen’ på tidsværdien af penge, og det er to forskellige ting.

Det er måske nemmere at sætte sig ind i, hvis du forestiller dig, at du sidder derhjemme med en muffin på sofabordet. Tv’et er tændt, og du er klar til at streame en god film eller serie. Måske har du skænket dig selv et glas vin eller lavet en kop the. Alligevel sniger der sig en dårlig samvittighed ind i dit ellers fredfyldte sind. ”Ville det være bedre, hvis jeg gemte min muffin til i morgen særligt nu, hvor jeg lige har spist risotto til forret, stegt flæsk med persille sovs til hovedret og en hel regnbue is til dessert”?

Men selvom enhver logik siger, at dagens kalorieindtag er overskredet 7 gange, er det alligevel svært at forestille sig, hvorfor dette er en god idé, og det skyldes, at det er meget svært for vores forhistoriske nomadehjerne at sætte sig ind i, at vi faktisk kan nyde vores muffin lige så meget dagen efter. I dag har vi ikke den udfordring, da den ligger lige foran os. Vi kan se, at den har den helt rigtige konsistens uden at være blevet for tør, og vi ved præcis, hvor meget vi ville nyde at spise den lige nu.

Derimod er der en masse usikkerheder, der rejser sig i det øjeblik, vi overvejer at lægge den tilbage i skuffen og udsætte vores forbrug til dagen efter. Der kan ske meget imellem i dag og i morgen, som vi ikke kan forudse, og vi er ikke trygge ved disse usikkerheder. Har vi overhovedet lige så meget lyst til en muffin i morgen? Er den måske blevet tør? Eller kunne det værst tænkelige ske, at vores utilregnelige partner eller søskende spiser den uden at spørge os, om det er ok? Så ville den jo være helt væk! Utallige bekymringer vi kan eliminere ved at tage affære og spise den med det samme.

Sådan har vi det med al nydelse her i livet, og derfor skal vi stilles en belønning i udsigt, hvis vi skal overtales til at udsætte indtagelsen af vores muffin til i morgen. Der skal stilles ret overbevisende fordele i udsigt, hvis vi skal overtales til at udsætte vores forbrug.

Hvor meget, vi skal stilles i udsigt, afhænger af, hvor højt vi vurderer nutiden i forhold til fremtiden. Hvis vi bliver stillet to muffins i udsigt i morgen mod at opgive den, vi havde regnet med at spise i dag, kan de fleste godt overtales. Så stort et udbytte synes mere end rigeligt til at modsvare vores bekymringer. Faktisk også i så stor en grad, at de fleste ville kunne overtales til at modtage langt mindre for at udsætte deres forbrug. Mange ville sikkert have det fint med kun at modtage 1,2 muffin for at udsætte deres forbrug en enkelt dag. Nogen endda måske kun 1,1. Det vil i øvrigt svare til en daglig rente på 10%.

Dette kaldes den naturlige rente afledt af vores tidspræference - det man på engelsk kalder ’time-value-of-money’.

På dansk plejer vi bare at sige, at en krone i dag er mere værd end en krone i morgen, og i det ovenstående ser vi dette sort på hvidt. Hvis vi antager, at vi har præcis én krone på lommen, og en muffin koster én krone, har vi jo netop råd til at købe én muffin. Hvis vi i stedet vælger at udsætte denne nydelse og gemme vores ene krone til i morgen som opsparing, har vi pludselig et problem dagen efter. For her koster en muffin stadig én krone, hvorimod vores forventning var at få 1,1 muffin for at udsætte vores forbrug.

Det havde altså været bedre at bruge denne ene krone dagen før. Af samme årsag forventer vi også, at de penge, vi ikke bruger, bliver mere værd, mens vi ikke bruger dem, for hvis ikke kan vi lige så godt bare bruge dem med det samme.

For at kunne få et lån, forudsætter det altså, at den person, der udlåner penge, udskyder den tilfredsstillelse, han eller hun kunne have opnået ved at bruge pengene i dag, og da de, ligesom alle andre, lægger en højere værdi på nutidig nydelse, end de gør på fremtidig nydelse, forventer de, at vi afleverer flere penge tilbage til dem, når vi tilbagebetaler lånet. Derfor er et lån tillagt en rente.

Risiko

Udover den naturlige rente bliver der også lagt en risiko præmie oven i. Dette er alene som sikkerhed for den risiko, udlåneren løber. Med andre ord pålægger udlåneren en risiko præmie der indregner den statistiske sandsynlighed for at låntageren ikke er i stand til at tilbagebetale lånet.

Rentedannelse er dermed ikke svær at forstå. Præcis hvilket niveau, renten skal have, er naturligvis en større videnskab, men rent konceptuelt er forståelsen for, hvorfor der er en rente, ikke rocket science. Af samme årsag er det også helt tydeligt, at renten ALDRIG kan være negativ.

Tidsværdien af penge er en dybt indgroet evolutionær forsvarsmekanisme, der altid vil forvente et positivt afkast. Samtidig er det indiskutabelt, at risiko også bliver prissat med positivt fortegn.

Når renten er negativ, som den i en periode har været på realkreditlån, er det dermed et tegn på, at den er manipuleret. Det er som sådan ikke nogen hemmelighed, men når renten er en central del af en markedsøkonomi, er denne form for indgreb så invasiv, at der med retfærdighed kan argumenteres for, at vi slet ikke har en markedsøkonomi, og det piller pludselig ved forståelsen for mange af de ting, der sker i økonomien generelt.

Derfor er det vigtigt at forstå, hvordan renten overhovedet kan manipuleres til at være negativ, og hvad dette har af konsekvenser. For at kunne fortælle denne historie, er det nødvendigt først at gennemgå, hvad forskellen er på penge som guld og sølv og de valutaer, vi bruger som betalingsmidler i dag. Dette kommer næste del til at handle om.

Hvis du synes dette emne er interessant og ønsker at læse videre, giver jeg en mere udførlig fortælling i bogen ‘Den lille guide til Penge, Krak og Bobler’ som kan købes gennem Bog og Idé eller direkte hos forlaget

Kilder:

Rothbard, Murray N. Man, Economy and State, A Treatise on Economic Principles with Power and Market. Second Edition, Ludwig von Mises Institute